Vi tager næste skridt mod en mere bæredygtig fremtid

Zolvo har netop offentliggjort sin første ESG-rapport, som sætter fokus på vores rejse mod en mere bæredygtig udvikling. Rapporten beskriver nogle af de initiativer, som Zolvo allerede har iværksat, og bygger på Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon med udgangspunkt i VSME.

I første omgang fokuserer rapporten på scope 1 og 2, mens scope 3 afventer yderligere afklaring jævnfør Omnibus-direktivet, der har til formål at forenkle og reducere de administrative byrder ved bæredygtighedsrapportering.

Bæredygtighed med den tredobbelte bundlinje

Zolvo arbejder efter princippet om den tredobbelte bundlinje, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn balanceres i hele værdikæden. FN’s verdensmål fungerer som en overordnet ramme, og virksomhedens løsninger bidrager især til mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 9 (Industri, innovation og infrastruktur) og mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion).

Mål 8: Zolvo designer og implementerer lager- og bagagebåndsanlæg, der gennem teknologiske opgraderinger øger produktiviteten markant. De eldrevne systemer kan køre i døgndrift med minimal bemanding, hvilket frigør medarbejdere til mere værdiskabende opgaver, samtidig med at arbejdsmiljøet forbedres gennem bedre sikkerhed, ergonomi og støjreduktion

Mål 9: Som uafhængig integrator er Zolvo konstant på udkig efter nye automationsløsninger, der optimerer tidsforbrug, ressourceanvendelse, plads og driftsomkostninger – uden at gå på kompromis med sikkerhed og arbejdsmiljø.

Mål 12: Ved design af anlæg har Zolvo et stærkt fokus på genbrug, materialereduktion og affaldsminimering. Ved nedtagning af anlæg hjælper virksomheden kunder med at finde løsninger, hvor mest muligt kan genanvendes.

Cirkulær økonomi i praksis

Cirkulær økonomi er en central del af Zolvos forretningsmodel. Ved både nye og eksisterende anlæg arbejder virksomheden målrettet på at forlænge levetiden gennem modernisering, reparation eller genanvendelse af komponenter.

Et aktuelt eksempel er ombygningen af check-in-skranker i Københavns Lufthavn, hvor skrankerne gøres selvbetjente. Funktionalitet og sikkerhed opgraderes, men størstedelen af de oprindelige materialer bevares.

Ved design af nye anlæg undersøger Zolvo altid mulighederne for at anvende eksisterende bygninger og optimere udnyttelsen af alle kvadrat- og kubikmeter, så unødvendigt ressourceforbrug undgås. Samtidig designes anlæg, så de kan skaleres i takt med stigende kapacitetsbehov.

En bæredygtig forskel gennem kundernes anlæg

Zolvos egne scope 1- og 2-udledninger er meget små. Den største forskel skabes derfor gennem de anlæg, virksomheden designer og implementerer for kunderne. Her ligger potentialet for at reducere energiforbrug, optimere drift og mindske miljøpåvirkningen markant.

”Vi arbejder ikke kun med bæredygtighed som et krav, men som en naturlig del af vores forretningsstrategi. Vores mål er at skabe løsninger, der gavner både kunderne, samfundet og miljøet,” udtaler virksomheden.

Zolvos første ESG-rapport markerer begyndelsen på en mere struktureret tilgang til bæredygtighed. Med fokus på innovation, ressourceoptimering og cirkulær økonomi er virksomheden godt på vej til at bidrage til den grønne omstilling – én automatiseret løsning ad gangen.

Husk pallerne når lageret automatiseres
Dit pallelager kan mere end du tror! Hent inspiration til at effektivisere og samtidig forbedre dit arbejdsmiljø. Hent vores brochure og læs mere.

HVAD LEDER DU EFTER?

Brug søgefunktionen nedenfor