Coldstar

 – Mere effektiv palletransport

Kølevirksomheden Coldstar med hovedsæde i Vejle har i de seneste år gennemgået en stor udvikling. Som en del af denne udvikling ønskede Coldstar at automatisere dele af den udgående logistik for dermed at få en hurtigere og mere effektiv palletransport.

Zolvo byggede derfor et anlæg, der automatiserede palletransporten og folieindpakningen af pallegods hos Coldstar.

”Zolvos anlæg var en stand-alone-løsning, der samtidig blev en del af et større projekt med at automatisere vores udgående logistik,” fortæller Coldstars direktør, Anders Lundgaard-Svenstrup, og fortsætter:

”Vi havde et behov for at gøre den udgående logistik mere effektiv, og det er den blevet.”

Gode samarbejdspartnere

Med anlægget blev Coldstar i stand til at transportere og folievikle op til 60 paller i timen og på den måde gøre dem klar til forsendelse. Pallerne bliver transporteret via en pallebane ind i pakkeområdet, hvor der bliver viklet folie om pallegodset. Herefter kører pallerne videre ind i en elevator, der transporterer dem ca. 3 meter ned til forsendelsesområdet i stueetagen.

”De har været nogle dygtige samarbejdspartnere, der lyttede til vores behov. Når der var udfordringer undervejs – for det kan man ikke undgå – har Zolvo været med til at løse dem på en tilfredsstillende måde,” siger Anders Lundgaard-Svenstrup.

Ærlighed er vigtigt

At være ærlige overfor kunderne er en af Zolvos vigtigste værdier, fortæller administrerende direktør Mads Carlsen:

”Hvis det opstår problemer undervejs i et anlægsprojekt, er det vigtigt for os at være ærlige omkring det. For så skal vi jo finde nogle gode løsninger, som kunden også kan se sig selv i. Derfor er det rigtig nyttigt, at kunden er med i problemløsningen.”

Netop ærligheden er også noget af det, der gør, at Anders Lundgaard-Svenstrup ville anbefale Zolvo til andre, der har brug for at automatisere hele eller dele af virksomhedens logistik:

”Når man investerer i et anlæg af den kaliber, betyder det meget, at man kan stole på dem, der bygger det. Her har samarbejdet med Zolvo fungeret rigtig godt. Derfor har jeg intet problem med at give dem min anbefaling.”

Andre cases

Udforsk vores andre cases og find inspiration til at optimere lager- og logistikprocesser i din virksomhed.

Alfix A/S er en producent af byggematerialer i konstant vækst. Derfor har de brug for et mere effektivt og fleksibelt lagersystem, der kan håndtere deres stigende behov…

Hos Chr. Hansen var ønsket, at man gerne ville lave nogle arbejdspladser med ergonomien i højsædet for de operatører, der skulle pakke ingredienser sammen med tøris i kasser eller store plastpaller…

PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger i Norden. Derfor er PostNord afhængige af et effektivt logistiksystem, til deres postcontainer flow igennem produktionen…

Guide til lagerautomatisering
Få vores guide til problemfri lagerautomatisering, der hjælper dig med at optimere og effektivisere din forretning. Udfyld formularen herunder og få guiden på mail.

HVAD LEDER DU EFTER?

Brug søgefunktionen nedenfor