Bagagebåndet i lufthavnen skal levere det ubesværede flow
Et automatiseret bagagebåndsanlæg i en lufthavn skal kunne klare lidt af hvert. Designet og det praktiske anlæg skal derfor tage højde for alle facetter. Det gælder både hastighed, effektivitet, flysikkerhed, tracking og god ergonomi. Og så skal personalet oplæres grundigt i anvendelsen, så driften bliver så smidig som mulig.
Foto: Jonathan E. Hendry / Jonathanhendry.com
Den gode bagagebåndsløsning i en lufthavn – stor som lille – kan håndtere store mængder bagage på en enkel og effektiv måde med mindst mulig manuel håndtering. Anlægget tager på den måde højde for ergonomi for såvel ansatte som passagerer.
Bagagen gennemgår en række procestrin på vejen fra, at den bliver anbragt på bagagebåndet i afgangshallen til den bliver lastet på flyet – og den modsatte vej ved flyankomst. Det vil ofte kræve en nøje tilpasset løsning – og ikke et standardanlæg.
Første trin er bagagens vægt og scan af den endelige destination. Herefter er der security scan af bagage og eventuel ekstra sikkerhedskontrol af tolder og mulige narkohunde. I næste trin føres bagagen ud til de vogne, som skal køre ud til flyet. Ankommende bagage skal omplaceres fra vogne til baggagebånd og igennem told, inden passageren kan samle sin bagage op.
Der er mange fordele forbundet med at tænke designet af anlægget helt igennem på forhånd og skræddersy anlægget til lufthavnens unikke forhold. Det gælder både ved nybyg og ved optimering af et eksisterende anlæg. Et vigtigt princip ved både nybyg og optimeringer af eksisterende anlæg er, at systemet er redundant – at anlægget sikrer, at der er backup, hvis en del af båndet fejler eller går ned. Det kan enten være i form af ekstra bånd eller en manuel beredskabsplan. Det vigtigste er at undgå nedetid, så der hele tiden er flow.
Det mener Mads Lissau, som er CTO og partner hos Zolvo, og Carsten Grønkær, som er ekstern udviklingsingeniør for Zolvo. De har tilsammen mange års erfaring med at udvikle tilpassede bagagebåndsanlæg og optimere eksisterende bagagebåndsanlæg i lufthavne.
Trafikdata og fysiske rammer danner basis
”Når vi udvikler et nyt anlæg, analyserer vi hidtidige data for passagertrafik både nu og forventet i fremtiden. Med de informationer kan vi designe et anlæg ud fra de muligheder, der er i bygningen og de forventninger, der er til den fremtidige funktion”, fortæller Carsten Grønkær.
Zolvo har for eksempel for nylig designet og implementeret et bagagebåndsanlæg i Sønder Strømfjord Lufthavn. Her var der blot 300 m2 til rådighed, hvilket krævede en løsning, der er meget tilpasset til de begrænsede bygningsmæssige rammer.
Zolvo er en såkaldt uafhængig integrator. ”Vi er uafhængig af producenter og er specialister i at designe løsninger til kundens behov. Vi sammensætter typisk den samlede løsning med produkter fra flere forskellige producenter. Det gør vi på basis af stor erfaring og analyse af data fra kunden”, fortæller Mads Lissau.
Det hele handler om flow
Den gode løsning kræver ifølge de to rutinerede eksperter et tæt samarbejde mellem lufthavn og fagfolk. Det gode samarbejde bygger på en løbende sparring om udvikling og implementering af anlæg. De fremhæver, at kundens ejerskab for den færdige løsning er alfa omega for succes.
”Vi lægger stor vægt på at levere et anlæg i god kvalitet til tiden, hvor lufthavn og personale opnår det mest optimale flow. Når vi overdrager anlægget, er det vigtigt, at det relevante personale er oplært i brug og servicering af anlæg, så de kan tage det fulde ’ejerskab’ for anlægget. Det forebygger unødige stop og giver bedre driftsflow. Vi tilbyder også løbende service på anlæg og generel support. Målet med service og support er, at anlægget bare er noget, der virker og ikke skaber bøvl i hverdagen. Det hele handler om flow”, fortæller Mads Lissau.
Gevinster ved skræddersyet automatiseret bagagebåndsanlæg
- Høj flysikkerhed med automatiserede skanninger og sikkerhedstjek.
- Bagageflow med høj hastighed.
- Høj effektivitet – bagagen rejser den kortest mulig vej i flowet.
- Automatisering mindsker manuel håndtering.
- Indbygget redundans hvis uheldet skulle være ude.
- Minimal manuel håndtering af bagage betyder godt arbejdsmiljø for personale og god ergonomi for passagerer.
- Effektiv tracking betyder høj kvalitet for både passagerer og lufthavn.
- Grundig træning af personale forebygger unødige driftsstop.
- Løbende service betyder bedre flow, højere produktivitet og lang levetid på anlægget.
5 trin til succes
Mads Lissau og Carsten Grønkær peger på fem afgørende faktorer for det gode bagagebåndsanlæg:
- Tænk fremtidens trafiktal og udviklinger ind i design af den nye eller optimerede løsning.
- Indsaml grundige data og informationer, der kan danne et retvisende billede af flow og behov som grundlag for både design, implementering samt drift.
- Få designet et anlæg, der passer til præcis jeres bygninger og trafikmønster. Ikke et anlæg der tager afsæt i, hvad en given producent har i produktkataloget.
- Find modet til at omfavne den usikkerhed et nyt anlæg naturligt vil medføre.
- Prioriter grundig træning af medarbejderne, så de er klædt godt på til at tage anlægget i brug.
